Ingen gulve i epoxy er ens
Et epoxygulv er både virkelig slidstærkt og rummer utallige farve- og designmuligheder, hvilket betyder, at vi kan imødekomme, eller måske endda overgå, stort set alle dine ønsker.
Når beslutningen skal tages om, hvordan det nye gulv skal være, er der flere ting at forholde sig til. Det er vigtigt at kende til underlaget, de nuancer kunden ønsker, samt hvad der i helhed forventes.
Vi fokuserer på en god dialog for på den måde at kunne kombinere kundens ønsker med vores faglige ekspertise inden for epoxygulv. I årenes løb har vi lagt mange gulve af epoxy, hvilket har bidraget til vores store viden om, hvordan vi skaber den bedste gulvløsning for dig.
Hvad er et New Yorker-gulv?
Et designgulv i epoxy kommer i mange former og farver. En af de mest populære udtryk er det såkaldte New Yorker-gulv. Men hvad dækker det egentlig over?
New Yorker-gulv er en betegnelse for et gulv af epoxy, der har et gråt, nærmest betonagtigt look. Det har epoxyens blødhed og fordele, men ligner et råt, industrielt og moderne betongulv. Ønsker du et lækkert designgulv, så er denne løsning oplagt.